Artikler / Mærkning af kyllinger

Mærkning af kyllinger

Af Bent Nielsen.



Udvælgelse af avlsdyr, stammesammensætning, stammerugning og mærkning af de daggamle kyllinger er nogen af de vigtigste faktorer i vores opdræt af racefjerkræ. Gennem stammerugning og mærkning af sine kyllinger får man sikkerhed for afstamningen og en vigtig viden når næste års avlsstammer skal sammensættes.

Det forudsætter at man skriver på rugeægget hvilken stamme det kommer fra, har man kun ganske få høner i hver stamme kan man ofte se forskel på de enkelte høners æg, og så er vi jo fremme ved det ypperste, nemlig enkeltdyrskontrol. Efter 18 dage i rugemaskinen lægges æggene i klækkebakken, som er opdelt i små rum til den enkelte stammes/hønes æg, evt. med net over så man er helt sikker på de ikke smutter over i et rum hvor de ikke høre til, før efter de er blevet mærket.

Der er flere måder at mærke sine daggamle kyllinger på, alle er sikkert brugelige hvis de bare er udført korrekt og man sørger for at notere sig hvilket mærke man har brugt til den enkelte stamme/hønes kyllinger.

Tidligere blev der ofte brugt vingemærker, som er et metalmærke med et nummer, der med en tang blev klemt igennem bindehuden ved overvingen, var det gjort rigtigt var det helt uskadelig for kyllingen. Vingemærker og den speciel tang kan stadig købes.

Den blideste form for mærkning man kan foretage er nok ved at farve nakkedunene på kyllingerne med forskelligt farvede tuschpenne. Det kræver bare at farverne bliver frisket op flere gange i løbet af opvæksten inden den faste fodring bliver påsat. Metoden er måske også lidt tvivlsom især ved helt sorte eller meget mørke kyllinger, sikkert bedst ved meget lyse eller helt hvide.

Der kan også købes ringe af forskellig slags, specielt lavet til kyllinger. Både de gammeldags spiralringe, (er nok for store til dværg kyllinger), men også nye forskelligt farvede flade plaststrimler, som nærmest snor sig om det lille kyllingeben. For begge typer gælder dog, at man jævnligt skal tjekke ringen ikke klemmer og genere kyllingen.

Den sidste form for mærkning jeg vil nævne, er også den mest udbredte, og går ud på at der med en speciel hultang klippes et lille hul i bindehuden mellem kyllingens tæer. Da der er fire steder der kan klippes er der som illustrationen viser kombinationsmuligheder nok, for de fleste. Der kan dog være enkelte af de små huller som gror sammen og derfor ikke er synlige når dyret skal ringes og registreres på fodringens nummer.
 

Tekstboks: Når foråret kommer, er der sikkert en del som vil ud og købe et hold rugeæg, enten til blodfornyelse af sin egen stamme eller måske for at starte med en ny race eller farvevarietet. Hvis opdrætteren man har valgt at købe rugeæggene fra, har flere avlsstammer i den race/farve man har bestilt, mener jeg nærmest man som køber har krav på at få rugeæg fra mere end en stamme og at de tydeligt er mærket, så man kan mærke kyllingerne når de kommer. Så har man et godt udgangspunkt når man året efter skal sammensætte sin egen avlsstamme.





Næste artikel kommer den 16/4-2010
Vendsyssel Fjerkræklub