Artikler / Fra naturens forunderlige verden

FRA NATURENS FORUNDERLIGE VERDEN - DER STÅR EN HØNE BAG ALT…

Af Jørgen Enevoldsen.



Når rugesæsonen snart kommer over os, er der et samtaleemne, der garanteret bliver berørt. Masser af æg, men ingen eller dårlig befrugtning. Så er det, der er basis for kloge ord og foranstaltninger, alkymister og præparater. Mange gode avlshaner har fået et kort liv, trods kondition og virilitet, men, men….Der står en “dame” bag alt.



Vort racefjerkræs befrugtning sker ved et “kloakkys” hvor hannen afsættet en portion sæd ved hunnens kloakåbning, hvorefter hunnen aktivt suger sæden op gennem kloakrøret og ud i et “lagerrør”. Her venter sæden så på, at hunnen er parat til løsning af et æg, og først da sker befrugtningen. Lagerrøret kan holde på sædlageret meget længe, men her kommer vi til noget interessant, for “damen” - har selv efter befrugtningen indflydelse på, om hun vil bruge kræfter på denne hans afkom eller udstøde ægget.

Netop fordi sæden suges aktivt ind i stedet for at modtages passivt ved hjælp af en penis, har hun den fulde kontrol over de penisløse hanners sæd - og dermed over, hvilke hanner, der får lov at befrugte æggene.

Engang for måske millioner af år siden havde stort set alle fuglehanner penis som pattedyrene. Biologer går ud fra, at “vedhænget” har været en udviklingsmæssig ulempe, således at hanfugle uden penis simpelthen fik mest afkom, og dermed gik det mod “organ mangelen”, så fuglenes befrugtning frem mod vor tid blev til et “kloakkys” som vi kender ved trædningen i hønsegården.

Ifølge nutidens forskere har hunfuglene størst kontrol over hanner uden penis, idet hunnen som før nævnt, aktivt kan gøre brug af sugeteknikken eller lade være, og dermed foretage udvælgelsen blandt hannerne. En anden udvælgelsesform kan praktiseres på et senere stadium, idet det befrugtede æg kan udstødes før tid. Men det koster energi og ressourcer - især for mindre fuglearter, hvis æg er store i forhold til kropsstørrelsen - var der nogen, der sagde vor tids dejlige racehøns.

Hanner, hvis sæd afstødes, har ingen fordele, når vi taler om evolution - slægtens videreførelse - deres egenskaber bringes ikke videre, de får nemlig ingen afkom!

Den bedste strategi er med andre ord at blive aktivt foretrukket af hunnen, i hvert fald for de mindre fuglearters vedkommende. - Altså bl.a. hønsene.



Hos de store arter med penis i behold kan hunnens udvælgelse med større fordel ske ved afstødning af æg, da ægget i forhold til de store fugles kropsvægt er meget lille. Hunnen kan lade sig parre og afstøde æg af mindre populære fædre og danne æg uden for store energiomkostninger.

Eksemplerne er her ænder, gæs og strudsefugle.



Biologer og forskere i England, USA og Canada arbejder i disse år med årsager til, hvorfor bl.a. mine høns af og til vælger at se sig gal på hanen og derfor lægger blanke æg, selvom “lagerrøret” formentligt er fyldt med sæd.

Skiftes nu hane efter nogle dages “afsavn” er hun måske ikke mere “gal i skralden” og tager hans sæd for gode varer.



Hvis nogen - som jeg - tror på naturens luner, der ikke lader sig styre af menneskets teknik og “kyllingehjerner” var disse linier måske noget der skal tænkes på, inden superhanen går under øksens skarpe æg næste gang.

Hans virilitet skal måske bare udstilles for et nyt harem, hvem ved…..



Artiklen er blevet til med baggrund i en artikel fra NEW SCIENTIST fremfundet af venlige journalister på JYLLANDSPOSTEN. De videnskabelige afhandlinger kan vi bl.a. takke J. Briskie, Oxford Universitet - R. Montgomerie, Queens Universitet, Kingston for.

For øjeblikket forsøges at få mere om emnet gennem forskningsbiblioteker. En yderligere indgangsvinkel kan nemlig være forskelle mellem monogame og polygame fugle, idet pardannelsen formentlig opererer med færre ubefrugtede æg og for mange arter ganske få æg, der måske varierer efter “damens” forventning til føderigelighed og biotop. Om de overvejelser indgår i forskningen ved jeg ikke.



Fremkommer der noget, der kan have racefjerkræets interesse, kan der skrives lidt mere om det på et senere tidspunkt.
Vendsyssel Fjerkræklub